Fællesskab

Cellegrupper

Det er Nordvestkirkens ønske, at alle i menigheden er en del af et mindre fællesskab – en cellegruppe, med plads til både fællesskab om bibelen og menneskeligt fællesskab. Kontakt Menighedsrådet hvis du ønsker at komme med i en cellegruppe.

Lejr

Én gang om året er der menighedslejr. Lejren er for alle i menigheden og der er aktiviteter for både børn og voksne. Lejren er godt for fællesskabet hvor vi lærer hinanden lidt bedre at kende. Menighedslejren forventes fremover at foregå på Skovbo Efterskole. Næste gang er 6. – 8. marts 2020.

Fællesspisning

Den første og tredje søndag hver måned har vi kirkefrokost efter gudstjenesten. Det er gratis at spise med.

Aktiviteter

Læs mere her om kirkens aktiviteter.

Tjene i Nordvestkirken

Vi er en kirke med mange forskellige arbejdsgrene drevet primært af frivillig arbejdskraft. Det er vores vision, at alle i kirken skal have en tjeneste, hvor de kan få lov til at sætte deres nådegaver i spil. Kontakt Menighedsrådet og hør hvor der kunne være brug for din hjælp!

Nyhedsbrev

Nyhedsbrevet udsendes en gang om ugen med informationer om søndagens gudstjeneste og kommende arrangementer i kirken.
Tilmeld dig til Nordvestkirkens nyhedsbrev her

En del af Luthersk Mission

Nordvestkirken er en del af Luthersk Mission, som tæller ca. 100 menigheder med i alt omkring 4.000 medlemmer på landsplan. Luthersk Mission er også meget aktiv i international mission og har aktiviteter i bl.a. Tanzania, Ethiopien, Peru og Cambodja.
Læs mere på hjemmesiden www.dlm.dk.

Find os

Nordvestkirken ligger på Rentemestervej 109, 2400 København NV.
Se kort eller lav en ruteplan via KRAK – klik her